Sport på 3'eren mister markant vært

Den markante stemme Ulrik Jensen forlader jobbet som medvært på ‘Sport på 3’eren’.
Per Fanefjord Laursen

Efter ti år forlader den markante stemme Ulrik Jensen posten som medvært på ‘Sport på 3’eren’.

“Det er af egen fri vilje, at jeg stopper som vært for Sport på 3’eren, da jeg af mange forskellige årsager føler, at det er tiden. Jeg har haft 10 gode år som vært for et af de teknisk mest krævende og hektiske programmer, der findes, og jeg er stolt af det fingeraftryk, jeg har fået sat,” siger han til Mediawatch.

Ulrik Jensen fortsætter som journalist på DR Sporten under DR Nyheder, hvor han fortsat vil læse nyheder op til radio og også producere nyheder til web og andet.

“Jeg fortsætter også med alt det andet, jeg hele tiden har lavet ved siden af; vejleder journalistpraktikanter, lægger stemme til diverse tv-produktioner, producerer indslag til radio osv. siger han.

Sport på 3'eren vil nu trække på andre stærke værter som Maja Rosager, Jacob Panum og Louise Dreisig, oplyser nyhedschef Tine Bendix.

Derudover er Ulrik Jensen fortsat tilknyttet P6 Beat som vært.

Ulrik Jensen var i sen-90’erne vært på P3 programmet Hovedkvarteret og var dengang også tilknyttet blandt andet Godmorgen P3 og Strax. Han har lavet musikprogrammer til forskellige radiokanaler og har skrevet om musik til dr.dk/musik. Kom til Sport på 3’eren som vært fra 2001.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også