Jerichow stopper som kronikredaktør

Anders Jerichow trækker sig som Politikens kronikredaktør. Han afløses af Christoffer Bruun fra P1.
MediaWatch

Anders Jerichow (foto) giver faklen som Politikens kronikredaktør videre til Christoffer Bruun, 39, der tidligere har bidraget til Politikens Bagside og har stået i spidsen for P1-programmet 'Sproglaboratoriet' fra 2008 til 2010, som han også grundlagde. Det skriver Politiken.

I stedet skal Anders Jerichow fungere som senior korrespondent med bidrag til udland, kultur og tillægget Bøger.

"Jeg besluttede tidligere på året, at seks år med Kroniken må være fuldbragt. Jeg har lagt 2000 kronikker i avisen og læst de første 12-15.000 forslag. Det rækker," siger Anders Jerichow til Mediawatch.

Han skal desuden fremover skrive en ugentlig kommentar samt udenrigspolitiske ledere.

"Og det glæder jeg mig til," tilføjer Anders Jerichow, som desuden har arbejdet på en ny bog, som udkommer i næste uge med titlen 'Bladtegnere i et globalt minefelt'.

Efter 17 år i DR får Christoffer Bruun nu sin daglige gang på Politiken. og han vil blandt andet lade sig inspirere af avisens historiske kroniktradition, der har budt på bidrag fra store litterære koryfæers om Johannes V. Jensen. Den litterære verden skal nemlig have "en større resonans" på kronikpladsen, siger Christoffer Bruun til Politiken. 

Han begyndte sin karriere i mediebranchen som 21-årige, hvor han blev ansat som vært  på 'P4 i P1'. Siden har han været vært på P3 og har desuden medvirket i diverse ungdoms-tv-programmer. Undervejs har han uddannet sig til cand.mag. i historie.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også