24syv kulturpakke: Kongstad, Pilgaard og Vejlø

Martin Kongstad og Poul Pilgaard Johnsen samt Christiane Vejlø skal være med til at udgøre Radio 24syvs "kulturpakke".
MediaWatch

Med rund hånd drysser Radio 24syv i øjeblikket nyheder ud om, hvad man kan vente sig af licensfinansierede radiostation, der går i luften om lidt over en uge.

Og man kan vente sig flere kendte værtsnavne i stationens kulturdækning, hvor forfatter, journalist og redaktør på magasinet 'Københavner' Martin Kongstad lægger ud som vært i programmet 'Den Store Roman', Weekendavisens skribent og vinekspert Poul Pilgaard Johnsen skal stå i spidsen for programmet 'Flaskens Ånd', mens Christiane Vejlø, ekspert i digitale medier, bliver vært på programmet 'Elektronista' ligesom hendes net-magasin af samme navn.

'Den store roman' vil for en måned ad gangen på alle hverdagsaftener  lukke lytterne med ind i forskellige forfatteres arbejdsproces. Første forfatter-vært i studiet er Martin Kongstad.

I 'Flaskens ånd' får Poul Pilgaard Johnsen gæster i studiet til samtaler om  - og indtagelse af - vin.

'Elektronista' sendes søndag med fokus på den digitale livsstil, og her skal Christiane Vejlø orientere om IT, mobiltelefoni, tech-business, tablets og gadgets. 

Derudover bliver 'AK 24syv' et kulturprogram, der skal være "debatskabende og konfliktsøgende".  Det sendes alle hverdage mellem kl. 18 og 20 og inddrager blandt andet kulturanmeldere fra udenlandske medier.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også