UBD henter ny direktør fra Metroxpress

Kim Holten Larsen er ny adm. direktør i Ugebladsdistributionen (UBD) - Egmont Magasiner og Aller Medias fælles distributionsvirksomhed.

Kim Holten Larsen kommer fra en stilling som adm. direktør for Distributionskompagniet, der er ejet af Metroxpress og har derudover en baggrund i Bladkompagniet. 1. september afløser han Søren Jensen som adm. direktør i Ugebladsdistributionen (UBD), som Egmont Magasiner og Aller Media ejer i fællesskab.

”Kim har stor erfaring på området, og som ejere er vi glade for at kunne præsentere en værdig afløser for Søren Jensen, der med stor succes har drevet selskabet og været i virksomheden i 40 år. Søren har ydet en betydelig indsats i UBD og har i mange år været den drivkraft, som har gjort Egmonts og Allers distribution af blade meget effektiv,” siger bestyrelsesformand i UBD og adm. direktør i Aller, Pål Thore Krosby i en pressemeddelelse.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også