Ulrik Krag stopper hos Mediaprovider

Brian Dixen tager over som adm. direktør efter Ulrik Krag, der skifter til Microsoft.

1. oktober er der udskiftning i chefstolen hos Mediaprovider.

Adm. direktør Ulrik Krag forlader mediehuset for at blive salgsdirektør hos Microsoft, Consumer & Online. Hans afløser bliver Brian Dixen, der kommer fra en stilling som chefredaktør i huset.

"Mediaprovider har været et fantastisk spændende sted at arbejde, men efter 10 år hos ncom/Mediaprovider har jeg vurderet, at tiden var inde til nye udfordringer," siger Ulrik Krag i en pressemeddelelse.

Mediaprovider Scandinavia AB købte i foråret 2007 ncom publications A/S, og efter overtagelsen har Brian Dixen bestridt flere jobfunktioner i Mediaprovider A/S. Først som udviklingsdirektør og senest som ledende chefredaktør for konsumentmedierne.

"Vi er trimmet som virksomhed, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at vi formentlig har markedets mest dedikerede medarbejdere. De kommende måneder kommer vi til at lancere en række nye tiltag – de første kan jeg formentlig løfte sløret for allerede i den kommende uge," siger Brian Dixen i meddelelsen.


- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også