MEC mister endnu en direktør

Managing Director Jannek Bejtrup har valgt at stoppe hos MEC Danmark. Claus Clausen overtager ledelsen.
Per Fanefjord Laursen

Mediaedge:cia mister sin anden chef på få måneder, når direktør for Mediaedge.cia, Jannek Bejtrup, stopper med øjeblikkelig virkning.

Han har fundet det uforeneligt at kombinere jobbet og 4-5 arbejdsdage i København, samtidig med at familien er bosat i Jylland.

"Jannek har derfor besluttet at stoppe som Managing Director for MEC Danmark, hvilket betyder, at jeg overtager rollen som Managing Director for MEC Danmark med øjeblikkelig virkning. Jannek vil i de kommende måneder afvikle sine forpligtelser i tæt samarbejde med undertegnede og direktionen," siger Nordic CEO for MEC, Claus Gilbert Clausen, i en meddelelse.

Jannek Bejtrup uddyber:

"Hensynet til mine børn og familie vejer tungere og er desværre ikke foreneligt med jobbet som Managing Director for MEC Danmark, hvor min tilstedeværelse er påkrævet i København de fleste af ugens dage. Jeg har derfor fundet tiden rigtig, efter 3 år som Managing Director, til at søge nye udfordringer i det jyske."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også