I en tid, hvor dagbladene kæmper for at fastholde deres læsere, er der stadig tre, der har medvind - nicheaviserne Børsen, Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information.

Senest har Information dog indtaget en mere ufrivillig rolle i medierne, efter det kom frem, at avisens nu tidligere chefredaktør Palle Weis fratrådte stillingen, fordi bestyrelsen ønsker at ændre ledelsesstrukturen på avisen - en øvelse, der er aktualiseret af den tidligere direktør Morten Hesseldahls skifte til DR ved årsskiftet.

Debatten om, hvor Information skal hen fremover er endnu en gang aktuel - MediaWatch har taget en snak med tre erfarne mediefolk med kendskab til avisen, Lasse Jensen, Henrik Byager og Niels Rohleder, om hvad det mere præcist er for en niche, nicheavisen Information udgør og skal udgøre, i det danske mediebillede.

Information skal være anderledes ”En væsentlig årsag til, at Information har overlevet, for den har jo været virkelig eksistenstruet, er, at den har fastholdt at være helt sin egen,” lyder det fra journalist og medieekspert, Lasse Jensen, der i dag er vært på Mennesker & Medier på P1.

”Den dag Information kommer til at ligne en såkaldt "rigtig avis", skal Information blive rigtig bekymret,” siger Lasse Jensen, der selv skriver klummer i avisen. Han er dog ikke bekymret for, at avisen vil begynde at ligne de andre alt for meget:

”Det er ikke en avis, der skal følge med på alle mulige modetendenser inden for journalistikken. Det er en avis, der har klaret sig ganske imponerende i vores lille avisverden. Her er en lille fremgang jo en kæmpe succes,” mener han.

Som mediebrand er der et klart udviklingspotentiale, mener kommunikationsrådgiver og journalist, Henrik Byager:

”Information har en plads i mediebilledet, sikkert ikke en kæmpe plads, men den er der – særligt hvis man som Information har et brand, der står for noget oppositionelt med kant,” mener Henrik Byager.

Anderledes bekymret er Niels Rohleder, der arbejdede på avisen fra 1987 til 2003. Rohleder er i dag studielektor i journalistik på RUC. Han frygter, at Information er ved at blive for mainstream:

”Information er kun vigtig, hvis den formår at forblive anderledes, og det gør den jo desværre i mindre grad. Avisen har pludselig fået en del ligegyldigt stof. I gamle dage var der f.eks. ikke omtaler af fødselsdage. Hvorfor er det værd at nævne, at nogen har fødselsdag? Børge Outze ville vende sig i graven!”.

Hvem læser den? ”Informations læsere forventer, at her får de noget andet. Information er en nicheavis, men i modsætning til de to andre nicheaviser, der går frem, så kan man sige, at de andre har en klar niche. Informations er mere uklar,” mener Lasse Jensen, der dog mener, at avisen kræver nogle særlige forudsætninger af læserne.

”Det er en avis for folk, der er samfundsorienterede. Men det er også til dem, der vil have noget på en anderledes måde,” siger Lasse Jensen.

”Informations problem har til gengæld altid været, at de ikke selv ved, hvem der er deres målgruppe,” forklarer han.

Henrik Byager mener heller ikke, at man kan tale om én type læser:

”Jeg mener, og det er i øvrigt en ros til avisen, at de har fundet en bredere appel end det gamle 68’-segment”.

Byager mener altså ikke, at avisen kun henvender sig til studerende og venstreorienterede intellektuelle, som avisen ellers har fået skudt i skoene:

”Den henvender sig også til dem, der ikke nødvendigvis er intellektuelle, men orienterer sig bredt og har et bredt mediebillede. De er vidensbegærlige og kan også læse Børsen, men læser Information, fordi de har noget andet end de andre – de vil have journalistik med protein og substans,” mener Byager.

Medarbejdernes avis
I sin tid på avisen sad Niels Rohleder også i aktieselskabets bestyrelse i to omgange, samt i medarbejderforeningens bestyrelse. Det var i det såkaldte medarbejderdemokratis velmagtsdage. Medarbejderne havde selv aktiemajoriteten, og det betød bl.a., at avisens skiftende chefredaktører måtte indtage en temmelig ydmyg rolle i forhold til journalisterne, forklarer Rohleder:

”Jeg kom ind i 1987 og blev mere eller mindre ansat af medarbejderne, selvom chefredaktørerne selv havde andre i betragtning. Chefredaktørerne var ansat som en slags tjenere for medarbejderne, og det gav selvfølgelig et noget anderledes kommandoforhold mellem chefredaktørerne og medarbejderne”.

Medarbejderforeningen sad dengang på alle stemmerne og kunne derfor selv beslutte, hvem der skulle sidde i bestyrelsen. Senere gik man over til en mere traditionel bestyrelse, hvor den ikke-medarbejderudpegede ledelse fik helt nye magtbeføjelser, og det har medført en række konflikter lige siden, ikke mindst under David Trads ledelse, fortæller Niels Rohleder.

Frygten for at være venstreorienteret Niels Rohleder, der siden februar har været studielektor på RUC, ser bekymret på den udvikling, han mener, avisen har taget de senere år. Information har taget et stort spring mod midten i de senere år, mener Rohleder, der bedre kunne lide avisens placering dengang, han selv var ansat:

”Information er blevet lidt bange for sin egen venstreorienterede fortid. Da jeg startede, var de en markant venstreorienteret stemme, men selvfølgelig partipolitisk uafhængig. Men i takt med, at medarbejderdemokratiet er blevet afskaffet, og det er blevet et aktieselskab som så mange andre, så er avisen også rykket mod højre,” mener han.

Det skyldes, at særligt Informations bestyrelsesformand, Torben Möger Pedersen, har været med til at trække avisen ind mod midten:

”Bestyrelsesformanden har desværre formået at gøre det til en mindre speciel avis,” lyder det fra Niels Rohleder.

Torben Möger Pedersen har ifølge Rohleder bestræbt sig meget på, at Information ikke skal virke venstreorienteret, hvilket er kommet til udtryk ved de chefredaktører, man har ønsket at ansætte:

”En chefredaktør som David Trads (chefredaktør på Information fra 2002-2004, red.) er en person, der med sin baggrund på JP, trækker Information ind mod den politiske midte,” mener Rohleder, der selv valgte at stoppe på avisen efter en række kampe med Trads.

David Trads havde ifølge Rohleder et fordomsfuldt og fastgroet billede af, hvad Information var for en avis. Det blev ifølge Rohleder starten på, at avisen nu, som han ser det, holdningsmæssigt har byttet plads med Politiken:

”Når man sammenligner Information med Politiken, og det er jo noget, man har en tendens til at gøre på Information, så har Politiken altid været den der storebror, der lå i nærheden rent politisk. Der har altid været misundelse og foragt. Hvilket ikke nødvendigvis gælder den anden vej. Politiken fylder meget mere i Informations univers end omvendt. Men nu er det som om, at de har byttet plads politisk med Politiken, der har iværksat en hel masse venstreorienterede politiske initiativer,” mener Rohleder.

Avisen har klart bevæget sig
Det billede kan Lasse Jensen dog ikke helt genkende:

”Avisen har klart bevæget sig – men det har de altid gjort. Der var engang, hvor venstrefløjen hadede Information. Jeg mener, at Information altid skal være i opposition. Det er meget vigtigt, at de ikke tilhører et bestemt politisk segment – ud over det kritiske,” påpeger han.

Henrik Byager peger på, at avisens traditionelle placering til venstre for midten faktisk kan tale til dens fordel i de kommende år:

”Ideologisk er der noget, der tyder på, at vi bevæger os ind i en mere venstreorienteret periode, og det taler til Informations fordel,” siger Byager, der dog ikke mener, at den skal blive dogmatisk som i gamle dage.

”De skal være mere fri i deres standpunkter. Det handler om at være farlig og uforudsigelige - at kunne rumme den der overraskelse, som skaber konflikt. Det findes ikke andre steder – man kan kalde det velfunderede angreb på ’hvad som helst’ med lidt venstrekant”.

”Læserne ønsker ikke, at den skal blive socialdemokratisk og midtersøgende. Det er det, der gør de andre aviser så ufatteligt ens, og det bliver læserne trætte af og kan derfor ikke se nogen grund til at købe dem. Den der lidt frie og farlige rolle, mener jeg til gengæld, der er plads til,” siger Henrik Byager.

Behov for en dagsordensættende avis ”Information er sin egen, og det er både avisens styrke og den svaghed,” forklarer Lasse Jensen, der roser den for at sætte de nødvendige dagsordener.

Hvad kan den, som de andre ikke kan?

”Den har en mission, som ingen af de andre har, og den har en frihed til at gøre det. Den behøver ikke please et stort publikum. Det frirum giver stor gennemslagskraft, og der er lydhørhed blandt læserne for den type journalistik og indhold. Og det vil der være i 10 år frem,” siger Henrik Byager, der ligesom Lasse Jensen mener, at avisen skal blive bedre til at sætte dagsordener.

Byager peger på, at de medier, der kan profilere sig med stærke personligheder, vil stå stærkt i fremtiden:

”De trænger til at blive mere synlige med deres profiler, komme i fjernsynet og blive bedre til at iscenesætte sig selv”, lyder rådet fra Henrik Byager.