Ny digital direktør i Nordisk Film

Christian Lund bliver forfremmet fra direktør for Kino.dk A/S til digital direktør i Nordisk Film
MediaWatch

Christian Lund, adm. direktør for filmsitet kino.dk, bliver nu løftet videre op i Egmont-systemet som digital direktør i Nordisk FIlm, hvor han skal være "Nordisk Films stemme i Egmonts overordnede digitale arbejde og sætte det digitale på dagsordenen sammen med Nordisk Films forskellige forretningsområder."

Forfremmelsen, som er et led i Egmonts nye digitale strategi, betyder, at posten som direktør for kino.dk nu er ledig. Direktøren er samtidig ansvarshavende redaktør for sitet, men vægten i stillingsbeskrivelsen er nu bevidst endnu mere lagt på den kommercielle side af arbejdet, forklarer bestyrelsesformand Jens Aaløse.

"Vi vil gerne sikre, at de digitale projekter, vi søsætter, ikke alene bliver godt modtaget af forbrugerne, men også bliver lønsomme for Nordisk Film og Egmont. Derfor vil vi gerne have en profil med endnu mere kommerciel tyngde uden at dette dog skal opfattes, som om Christian Lund ikke besidder kommerciel kompetence, for det gør han helt afgjort," siger han.

Foreløbig er Egmont ikke parat til at afsløre detaljerne i den nye digitale strategi, som Christian Lund bliver én af omdrejningspunkterne for.

"Det er vi tidligst klar til, når Egmont i næste uge har fremlagt årsresultatet for 2009," siger Jens Aaløse.

Hovedpersonen selv har store forventninger til sit nye job:

”Jeg glæder mig til at komme i gang både med at understøtte den digitale konvertering af vores nuværende forretninger og til at udvikle nye forretninger, der er født digitale fra starten – som vi har oplevet med eksempelvis kino.dk,” siger Christian Lund.

Christian Lund fungerer som direktør for Kino.dk, som Nordisk Film ejer sammen med Cinemaxx, indtil hans afløsser er fundet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også