Ny base for Mette Lisby og Jesper Bæhrenz

Parret Mette Lisby og Jesper Bæhrenz har flyttet basen fra London til Los Angeles for at drive deres virksomhed fra den amerikanske vestkyst.
Per Fanefjord Laursen

I 2005 flyttede Mette Lisby og Jesper Bæhrenz  til London, hvorfra de udviklede virksomheden VIVE Productions, der har udviklet tv-koncepter, brætspil og har skrevet materiale til andre komikere, samt manuskripter til tv og film.

Samtidig har Mette Lisby afprøvet standup-gernen på fremmed grund i London.

Nu er basen henlagt til Los Angeles.

"Vore projekter er egentlig de samme, som det hele tiden har været. Her i LA skal vi fortsætte vores idé-udvikling til de platforme vi altid har arbejdet med, så det er tv-ideer, hvoraf vi har en del på forskellige stadier - af vane fortæller vi ikke saa meget om dem før de bliver til noget konkret. Dertil skriver vi paa manus til film og TV ting, alt sammen igen lidt prematur at fortælle detaljer om," siger Jesper Bæhrenz.
 
Senest har parret dog  arbejdet med Disney Channels nordiske udgave af komedieserien As the Bell Rings. Serien, der har den danske titel 'Når Klokken Ringer', er optaget i Danmark og produceret af det danske produktionsselskab Nobody Cph.

Seriens første afsnit vises fredag den 26. februar på Disney Channel.

Desuden debutterede Mette Lisby som forfatter i 2007 med bogen ’Det er ikke fordi jeg er umulig - jeg er bare overtræt’. Bogen er en samling af klummer fra Søndagsavisen, som Mette Lisby har skrevet for siden 2005.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også