Anker Brink Lund fylder 60 den 16. februar. I den forbindelse har journalisten Lasse Jensen og medieforskeren Ida Willig med hjælp fra JP/Politikens Hus og en lang række frivillige skribenter lavet et festskrift i form af et magasin til ære for professoren. I magasinet kommenterer fem udvalgte mediefolk på fem udfordringen branchen ifølge Anker Brink Lund står over for i de kommende år.

Udfordring 1:
Etablering af publicistiske forretningsmodeller på nettet

Rasmus Nielsen, udgiver, Altinget.dk svarer.

Hvem spærrer vejen?

Tillykke til Anker Brink Lund fra os, han definerer som »fritstående netmedium med meriteret indhold«; det er i hvert fald ikke hans uvildige forskning udi mediestøtte og fødekæde, der spærrer vejen for etablering af publicistisk internet på dansk.

Hvad gør da? Nettets gratiskultur: Computer- og softwareproducenter samt teleselskaber sikrede sig en masse indhold – på bekostning af indholdsproducenter, der surfede med på gratisbølgen.

Tilbageskuende dansk mediestøtte: Alle skal i fremtidens slås om det samme digitale marked, men støttemilliarderne gives alene til print og til public service tv/radio, som gør det betydeligt sværere for unge journalistiske iværksættere at udvikle bæredygtige net-forretninger.

Fremtidens publicister skal etablere ’1000x1000-koncepter’, læs: Nichens-niche-netmedier, som 1.000 abonnenter betaler 1.000 kr. årligt for. Nok til den individuelle publicist. De største mediehuse kan så tænke i 1000x1000x1000-modellen, altså at drive 1.000 netaviser – så er den første milliard hjemme igen. Hver dansker har mindst 5-10 områder, hvor vi er helt specifikt interesserede og gerne vil betale for sådanne nichens-niche-nyheder. Om 25 år kan det for eksempel være, at en del af festskriftets læsere vil være interesserede i netavisen ’danmarks-bedste-plejehjem.dk’

***

Udfordring 2:
Bedre målemetoder,som kan bringe annoncer tilbage til publicistiske medier

Arne Ullum, adm. direktør, Søndagsavisen svarer.

Er Anker Brink Lund fejlplaceret?

Endnu et udsagn fra Anker Brink Lund, som må få en til at overveje, om han er fejlplaceret som medieforsker.

Det er ikke så overraskende, at udtalelsen afslører en dybfølt omsorg for det publicistiske indhold – den omsorg har stort set alle. Det bemærkelsesværdige er, at medieforskeren Brink Lund endnu en gang demonstrerer en sans for det forretningsmæssige, som næppe overgås af nogen medieleder i Danmark. Det ses blandt andet ved, at han tør udfordre mediebranchens modstand mod det målbare. Han tør blankt erkende, at uanset hvor godt et publicistisk medie er, så vil annoncørerne kun betale, hvis vi kan dokumentere en effekt.

Udtalelsen viser også, at Anker Brink Lund tror på en fremtid for det publicistiske indhold – han er ikke fatalist. Han tror faktisk på, at vi med de rigtige forretningsmæssige beslutninger kan genskabe fundamentet for publicistiske medier.

Netop troen på udvikling og modet til at tale om behovet for forandringer vidner om en mand, som er med til at bringe branchen fremad. Dermed er Anker Brink Lund i en klasse helt for sig selv blandt medieforskerne i Danmark. Og det er faktisk netop derfor, at man kan overveje, om han er fejlplaceret som forsker.

Tænk, hvad den mand kunne have udrettet som topchef i den danske mediebranche.

***

Udfordring 3:
Strammere redigering og udvikling af publicistiske ’varedeklarationer’

Lisbeth Knudsen, koncernchef og ansvh. chefredaktør, Berlingske Media, svarer:

Kunderne vil og skal bestemme.

Der bliver ikke én slags publicistiske varedeklarationer i mediebranchen i fremtiden, men rigtigt mange.

Det vanskeligste ved det er, at det ikke bliver branchen, der kommer til at fastlægge dem som i gamle dage, hvor vi kunne bestemme, hvad der var god kvalitet. Det bliver kunderne, der i fremtiden vil blande sig i, hvad der er relevant, væsentligt og vigtigt, og udfordre vores professionelle valg.

Kunderne vil søge til de produkter, der enten kommer tættest på at ramme deres behov eller giver dem den største fleksibilitet til selv at sammensætte nyhedsmenuen. Varedeklarationerne kommer til at handle mere om medieproduktets troværdighed omkring indholdet, hvad det står for image- og holdningsmæssigt, samt hvad det giver af mulighed for involvering af brugerne. Det bliver med andre ord mere etiske og stilmæssige varedeklarationer, der afgør kundernes valg, end traditionelle publicistiske normer.

Hvad angår den strammere redigering, er det en klokkeklar forudsætning, når kampen om opmærksomhed og tid er den afgørende faktor. Den strammere redigering kommer både til at handle om den korte præsentation såvel som den hurtige dybde og perspektivering af nyhederne.

***

Udfordring 4:
Bedre udnyttelse af den dyre, men kortuddannede journalistiske arbejdskraft

Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund, svarer:

Mere uddannelse til journalister.

Nye journalister skal have en længere uddannelse end i dag med mere forskningsbaseret undervisning.

Det er nødvendigt for at kunne levere varen i en stadig mere kompliceret verden, hvor der på alle fronter, blandt andet hos Anker Brink Lund, stilles større krav om viden, indsigt og lixtal. Ellers risikerer journalistikken at falde igennem professorernes nåde.

Det er det ene svar til det dobbeltsporede Anker Brink Lund-statement ’Bedre udnyttelse af den dyre, men kortuddannede journalistiske arbejdskraft’.

I forvejen rubriceres journalistuddannelsen som en mellemlang videregående uddannelse, men den skal nok blive både længere og dyrere. Til den let skjulte misundelsesagtige påstand om, at journalistisk arbejdskraft er dyr, er der kun at sige til Anker Brink Lund, at det ikke kan være anderledes.

Der er ikke andre brancher, hvor den faglige organisation går ind for lønforskelle, som vi gør i DJ. Vi har faktisk ikke noget imod, at vores medlemmer får mere i løn. En god fødselsdagsgave til dig, Anker Brink Lund, kunne være et pressekort, endda et nyt internationalt. Men det kræver, at du vil tage en nem, hurtig tjans til en ordentlig hyre inden for vores branche.

***

Udfordring 5:
Mindre selvsupplerende medieledelse og bedre publicistisk forretningsforståelse

Merete Eldrup, administrerende direktør, TV 2 svarer.

Ingen reelle ledelsesproblemer

Anker Brink Lunds udsagn kunne fortsættes med: Flere medieforskere med virkelighedsforståelse.

Men det er ikke helt rimeligt. Anker Brink Lund bør fremhæves som et forbillede i relation til at kende og forstå den virkelige medieverden og ikke blot teoretisere bag et skrivebord.

Mindre selvsupplerende medieledelse. Hm. Hvad mener han mon med det? Er det et reelt problem i dag? Det mener jeg ikke. Mange ledere bliver rekrutteret i en professionel proces. Kendskab og erfaring fra branchen kan vel ikke være en ulempe?

Publicistisk forretningsforståelse. Netop. Det er lige, hvad TV 2 har. Og det skal man kunne mestre mange steder i mediebranchen. Vi kalder det på TV 2 ’kommerciel public service’, men meningen er den samme. Et publicistisk udgangspunkt, der skal gå hånd i hånd med en kommerciel virkelighed. Vi tjener penge for at kunne producere endnu bedre tv med et public service-indhold.