DR får ny personalechef

Christian Ankerstjerne Rønneberg kommer fra Det Kongelige Teater og skal fremover stå i spidsen for DR HR Personale.

DR's HR-afdeling får ny mand ved roret, når Christian Ankerstjerne Rønneberg 1. november begynder som ny personalechef i afdelingen, der bl.a. håndterer DR's personalesager og overenskomstforhandlinger.

Christian Ankerstjerne Rønneberg er 38 år, uddannet jurist og kommer fra en stilling som personalejurist ved Det Kongelige Teater. Han bliver chef for 17 ansatte i DR HR Personale.

"På visse område minder Det Kongelige Teater om DR. Begge steder handler det om at trives i en kultur, hvor mange medarbejdere og chefer brænder for deres arbejde og skal have størst mulig rum til at fokusere på dette, samtidig med at vi skal sikre, at de ansættelse- og aftalemæssige forhold er på plads. Det kræver kompetencer både fagligt og menneskeligt, som jeg er sikker på, at Christian rummer," siger HR-direktør Jette Husum, DR, i en pressemeddelelse.

Christian Ankerstjerne Rønneberg afløser Marianne Mygind, som i foråret valgte at stoppe i DR.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også