Lars Bernt forlader Berlingske Media

Salgsdirektøren for digitale aktiviteter hos Berlingske Media forlader skuden, fordi jobbet er nedlagt.
Per Fanefjord Laursen

Efter gensidig overenskomst er det besluttet, at salgsdirektør for digitale aktiviteter Lars Bernt fratræder sin stilling inden for den nærmeste fremtid.

Det er kun et år siden, at han kom til Berlingske Media fra et lignende job på TV 2.

"De opgaver, som Lars kom til os for at løse, er ikke længere aktuelle. Berlingske Medias digitale salgsaktiviteter er nu rettet mod andre aktiviteter, og det stiller naturligt nok krav til andre kompetencer. Det er beklageligt, at vi må sige farvel til Lars Bernt efter en forholdsvis kort periode. Han har ydet sit bedste i et trængt marked, og jeg ønsker ham held og lykke i fremtiden," siger Søren Hyldgaard, Annoncedirektør Berlingske Media i en intern mail.

Lars Bernts stilling vil ikke blive genbesat. Jesper Grünfeld og Lars Møller Jørgensen kommer i en overgangsperiode til at referere til Søren Hyldgaard.

Søren Hyldgaard og Lars Bernt arbejdede i sin tid sammen under lanceringen af MetroXpress.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også