Ny formand for Tvfestival

Tvfestival har udnævnt Lars Feilberg, dramachef på TV3, til formand for tvfestival.dks Programudvalg.
MediaWatch

Som formand vil han være ansvarlig for festivalprogrammets overordnede redaktionelle retning. Sammen med resten af programudvalget er han festivalredaktionens faste rådgiver og sparringspartner på festivalprogrammet - fra udvikling og vinkling af sessions til den endelige produktion af sessions.

Det er første gang, at festivalen får en formand i spidsen for programmet. Lars Feilberg er blevet udpeget til formandsposten af tvfestival.dks nye Excecutive udvalg, et partnerudvalg der rådgiver og overvåger den overordnende udvikling af festivalen og dens efteruddannelsesmæssige initiativer.

Lars Feilberg siger:

”TV Festivalen er branchens førende forum for reflektion over indhold og kvalitet af tv udsendelser. Det er hér man mødes. Det er hér man inspireres. Og det er hér man sætter ambitioner. Jeg ser det som en stor ære at indtage formandsstolen for TV festivalen i dette 10-års jubilæumsår. Det er også tid til at reflektere over den succes festivalen har opnået i den forløbne tid og tid til at sætte nye ambitioner for dens fremtid. Det er et arbejde, som jeg glæder mig meget til at deltage i”.

Lars Feilberg er i øvrigt ikke helt ny i tvfestival sammenhæng, da han var med til at etablere den første tvfestival for 10 år siden.

Udnævnelsen af Lars Feilberg som ny formand for tvfestival er et signal til branchen om den stigende betydning som TV-dramatik har for broadcasterne i kampen om seerne. Denne og andre tendenser vil han skulle fastholde og fokusere på, når branchen mødes til august.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også