Tidligere EU-politiker bliver vært på Dk4

Det nye program ”EU-debatten” skal sætte fokus på bl.a. EU-lovgivning og give taletid til danske parlamentarikere.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Tidligere medlem af Folketinget og EU-parlamentet Jens Rohde skal være vært på en ny udgave af programmet ”EU-debatten” på dk4. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Jens Rohde forlod politik ved seneste valg i november. Han er i dag adm. direktør i Det Danske Europahus i Mariager – et aktivitetscenter og oplysningsprojekt om EU. Jens Rohde mener ikke, at EU-lovgivning bliver omtalt og debatteret nok i Danmark. 

”Det vil dk4 og jeg nu gøre noget ved, når vi i ”EU-debatten” giver vores europapolitiske beslutningstagere i blandt andet EU-parlamentet og Folketinget mulighed for en samtale om de hverdagsproblemer, de er sat til at finde svar på i et europæisk perspektiv,” udtaler Jens Rohde i meddelelsen. 

Det nye program vil udkomme på tv, streaming og som podcast.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også