Schibsted Danmark hyrer ny marketingchef for DBA og Bilbasen

Den norske mediekoncern Schibsted, som ejer flere danske markedspladser i Danmark, ansætter en ny CMO, som skal varetage kommunikation, branding og markedsføring af de danske brands DBA, Bilbasen og Bilinfo.
Foto: PRIVATFOTO
Foto: PRIVATFOTO

Lotte Wøldiche Præstgaard er i marts trådt ind i Schibsteds danske forretning som ny marketingschef. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Som CMO på det danske marked får hun ansvar for kommunikation og markedsføringen for de danske markedspladser DBA, Bilbasen og Bilinfo, som Schibsted overtog i juni 2021 fra amerikanske Ebay.

I den forbindelse blev Erik Norberg ansat som direktør for Schibsteds danske forretning. Han har efterfølgende udvidet ledelsesteamet fra tre til syv og valgt at oprette en ny stilling som CMO.

Torsdag blev det offentliggjort, at Schibsted har opkøbt den danske portal for byggeprojekter, 3byggetilbud.dk. I første omgang omfatter Lotte Wøldiche Præstgaards ansvarsområde dog ikke dén del af forretningen.

Den nye marketingschef kommer fra en stilling som salgs- og marketingschef, CCO, hos Imerco og har tidligere haft en tilsvarende stilling hos Dansk Retursystem.

Schibsted er en af Skandinaviens største mediekoncerner og står bag nyhedsmedier som Aftonbladet og Svenska Dagbladet i Sverige og VG, Aftenposten og Bergens Tidende i Norge. Derudover ejer Schibsted online brugt- og rubrikmarkeder i Finland, Norge, Sverige og Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også