WS Audiology får ny kommunikationschef

Den internationale koncern ansætter ny kommunikationschef med erfaring fra bl.a. erhvervsmedier og finansverdenen.
Foto: MAGNUS MØLLER
Foto: MAGNUS MØLLER

Heidi Birgitte Nielsen er blevet indsat som chef for ekstern kommunikation i den delvist danskejede koncern WS Audiology, der bl.a. laver høreapperater.

Det skriver WS Audiology i en pressemeddelelse.

Med sig til posten har hun erfaring fra begge sider af det kommunikative skel. Fra 2006-2014 var hun finansjournalist på først Børsen og siden Finanswatch. Siden da har hun bl.a. været kommunikationschef i Finansministeriet i 2015-2017 og Chief Investor Relations Officer i Danske Bank.

Hun kommer aktuelt fra en stilling som chef for ekstern kommunikation i EKF Danmarks Eksportkredit, hvor hun har været ansat i omkring et år.

WS Audiology blev etableret i 2019 ved fusionen af Sivantos og Widex.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også