Danwatch hyrer chefredaktør fra DR

Valget af chefredaktør hos Danwatch er faldet på Jesper Hyhne, der kommer fra en redaktørstilling hos P1 Dokumentar.
Jesper Hyhne bliver fra 23. april chefredaktør for Danwatch. | Foto: Danwatch/Jesper Hyhne
Jesper Hyhne bliver fra 23. april chefredaktør for Danwatch. | Foto: Danwatch/Jesper Hyhne

Danwatch, der beskæftiger sig med undersøgende journalistik, har ansat Jesper Hyhne som ny chefredaktør. Det oplyser mediet selv.

Den kommende chefredaktør tiltræder stillingen 23. april, og han kommer fra en stilling som redaktør for P1 Dokumentar. Det job har Jesper Hyhne haft siden 2014. Han har desuden arbejdet bl.a. hos P1 Morgen, i DR's børne- og ungdomsafdeling og hos TV 2 Lorry som redaktør.

"Den form for undersøgende journalistik, som Danwatch laver, altså at holde stater og virksomheder op på deres fine ord på glittet papir og at tvinge dem til at korrigere de fejl, de har lavet, har været en stærk motivation for mig," siger Jesper Hyhne til Danwatch.

Den kommende chefredaktør har tidligere arbejdet sammen med Danwatch hos DR om journalistiske projekter, fremgår det.

Den nuværende chefredaktør, Louise Voller, fortsætter hos Danwatch med titel af senior undersøgende journalist.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også