McDonalds snupper kommunikationschef fra Københavns Politi

Fastfood-kæden får ny, midlertidig kommunikationschef fra Københavns Politi og med fortid som redaktionsleder i DR København.
Foto: Nam Y. Huh/AP
Foto: Nam Y. Huh/AP

Efter knap tre år som ansvarlig for kommunikationen i Københavns Politi, skifter Mads Jensen nu til en midlertidig stilling som kommunikationschef for McDonalds i Danmark. Det oplyser han selv på Linkedin.

"Jeg begynder på mandag som kommunikationschef hos McDonalds i et et-årigt barselsvikariat. Jeg glæder mig meget til at prøve at arbejde i den private sektor efter mange år i centraladministrationen (her medregner jeg DR) :-) Det bliver udfordrende og lærerigt," skriver Mads Jensen på Linkedin.

Siden 2014 har Pia Tobberup været presse- og siden også kommunikationsansvarlig i fastfood-kæden.

Mads Jensen har siden 2015 varetaget det københavnske politis interne og eksterne kommunikation. Forud for dette var han gennem tre år redaktionsleder i DR København og har tidligere været pressechef for Undervisningsministeriet under daværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Tasja Parize blev i januar præsenteret som ny kommunikationschef for Københavns Politi.

Opdateret 12. marts kl. 08.44 med oplysning om ny kommunikationschef for Københavns Politi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også