I alt 2,2 mio. så dansk håndbold-katastrofe

Der var 1.295.000 seere, der så VM-håndboldfinalen på TV 2, mens 930.000 fulgte nederlaget på DR1.
Per Fanefjord Laursen

Opdateret: Som det ofte er kutyme, når de store hovedkanaler deler rettighederne til en sportsturnering, delte DR1 og TV 2 selve VM-finalen i herrehåndbold.

Der var i går 1.295.000 seere, der så VM finalen på TV2, mens  DR1 havde 930.000 seere, der så hvad der kunne betegnes som et dansk håndboldsammenbrud.

Tilsammen kunne TV 2 og DR1 samle hele 2.225.000 seere - heraf ca. 58 procent på TV 2 og 42 procent på DR1.

De gennemsnitlige seertal kunne have været højere. Cirka 250.000 seere enten slukkede eller skiftede væk fra DR1 og TV2 under 2. halvleg af søndagens finalekamp, som Danmark tabte med 16 mål til de spanske værter.

Efter bogen
Søndagens seerfordeling er nogenlunde efter bogen. Ved VM-finalen mod Frankrig for to år siden sendte DR1 og TV 2 også finalen samtidig.

Her var det samlede seertal 2.716.000 seere – som blev fordelt med 1.448.000 seere på TV 2 (53 procent) og 1.268.000 (47 procent) til DR1 og DR HD tilsammen.

DR1 og TV 2 har delt håndboldlandsholdets kampe mellem sig, men TV3 Sport1 og DR HD sendte også kampe fra VM.

Kilde: Gallup, TV2

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også