TV3 Sport 2 går efter boksefans

Et af programfyrtårnene på TV3 Sport2 bliver langt flere sendetimer til boksning, erfarer avis.
Per Fanefjord Laursen

TV3 Sport 2, der går i luften den 5. februar, vil sende et ugentligt boksemagasin søndag aften, erfarer Ekstra Bladet.

Det skal både varme op under de store danske og internationale boksebegivenheder og vise sammendrag fra de store shows, der har været afholdt.

TV3-koncernen har bred vifte af internationale bokserettigheder, som kan udnyttes.

Camilla Martin skal efter Ekstra Bladets oplysninger være fast ankerkvinde på programmet, ’Knockout. Programmet sendes første gang søndag 10. februar.

"Jeg kan bekræfte, at vi er i gang med at lægge ret omfattende planer for vores boksedækning, og at den nye kanal, TV3 Sport 2, skal være vores hovedplatform med hensyn til boksningen, men jeg vil gerne vente nogle dage, før vi for alvor løfter sløret for de præcise detaljer", siger redaktionschef på TV3 Sport, Kim Mikkelsen, til Ekstra Bladet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også