Global: Netflix runder 33 mio. abonnenter

Netflix overrasker markedet positivt, Discovery i AOL-alliance, og tv-indtægter hjælper Real Madrid til tops ...

 

Netflix overrasker
Den amerikanske tv-tjeneste Netflix, der blev lanceret i Danmark i oktober, overraskede positivt i fjerde kvartal med en indtægt i fjerde kvartal på 7,9 mio. dollars. Forventningen var et mindre tab. Det skriver blandt andre New York Times.  Selskabet føjede 2 mio. nye US-abonnenter til porteføljen i fjerde kvartal og 1,8 mio. nye internationale kunder og bringer den samlede abonnementsskare op på 33 mio. 

Discovery i AOL-alliance 
Discovery er gået i samarbejde med AOL for at give tv-indholdet længere liv og markedsføre nye programmer til nye målgrupper på nettet. Det skriver AdAge.com. En ny aftale mellem tv- og web-giganten betyder, at AOL får adgang til vise korte uddrag fra Discovery-blockbustere som 'Mythbusters' - men også enkelte serier og programmer i fuld længde. Indtægterne skal komme fra prerolls, som de to nye allierede deler.

Tv-indtægter sender Real til vejrs
Krisen raser i Spanien - men ikke på landets fodboldstadion. For femte år i træk topper Spaniens største fodboldklubber listen over de bedst tjenende i Europa, skriver Financial Times. Med hjælp fra lukrative tv-indtægter rundede nr. 1 på ranglisten, Real Madrid, som den første fodboldklub en omsætning på mere end en halv mia. euro i sæsonen 2011/12 - en stigning på 7 pct. i forhold til sæsonen før. Samlet står de 20 klubber for mere end en fjerdedel af indtægterne på det europæiske fodboldmarked.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også