MediaWatch

Mediestøtte: Nye muligheder for fagblade

Med den nye mediestøtte har de store fag- og branchemedier mulighed for at åbne støtteporten for sig selv. Det kræver dog at ejerstrukturen skæres til.

Den nye mediestøtteordning giver fagbladene en ny mulighed for at søge offentlig støtte. Ordningen er blevet kritiseret for at diskriminere fagbladene, fordi ejerskabskriteriet udelukker medier, der er mere end to tredjedele ejet af fag-, arbejdsgiver- og brancheorganisationer.

Men ordningen åbner formelt op for, at fagblade kan søge støtte, hvis blot de tilpasser ejerstrukturen.

Den mulighed forelægger ikke i dag, hvor fag- og branchemedier har været afskåret fra støtte, siden portostøtten blev afviklet for ni år siden. Udelukket fra distributionsstøtte, fordi de ikke udkommer ofte nok. Og udelukket fra Bladpuljen, fordi den formelt udelukker fagblade og erhvervsfaglige blade.

Den nye ordning giver fagbladene mulighed for at søge produktionsstøtte som "dagbladslignende publikationer", fordi kravet om udgivelsesfrekvens sænkes til ti gange om året.

"Hvis de kan leve op til de øvrige krav, vil fagblade også formelt kunne søge om produktionsstøtte, hvis de ikke flalder for ejerskabskriteriet. Det vil dog kræve, at de vurderes at formidle samfundsrelevant stof, og der skal være en bredde i stoffet," siger Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen.

Samfundsrelevante medier

Udover ejerskabet, skal de generelle kriterier for mediestøtten være på plads: Redaktionen skal tælle tre årsværk, halvdelen af stoffet skal være redaktionelt stof, og halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske og samfundsrelevante emner.

I praksis vil det kun være de største fagblade med redaktioner over tre ansatte, der vil kunne søge. Det kan give blade som Fagbladet (3F), Journalisten (Dansk Journalistforbund) og Folkeskolen (Danmarks Lærerforening) mulighed for at søge - hvis de ændrer deres ejerstruktur. Hvilke titler, der passerer for at være samfundsrelevante, er endnu uklart. Meldingen er, at der vil blive nedsat en art udvalg til at vurdere titlerne.

Omkring ti fag- og branchetitler vil kunne søge støtte, hvis de ændrer ejerstruktur, vurderer direktør i Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard. Han glæder sig over, at der formelt åbnes op for medierne, men mener stadig, at ejerskabskriteriet er et problem.

"Det er godt, at man åbner op for, at nichemedierne kan søge støtte. Men det er problematisk, at man blokerer for halvdelen af medierne på grund af ejerforhold," siger Christian Kierkegaard.

"Hvis ikke aftalen laves om, vil vi undersøge, hvordan det kan lade sig gøre at tilpasse sin ejerstruktur. Der kan laves mange konstruktioner, men vi skal kende reglerne helt ned i detaljen," siger han.

Ejerskabsændringer er dog ikke en ønskelig situation.

"Udgangspunktet er, at kan man undgå at ændre sin ejerstruktur, så er det klart at foretrække. Det er en økonomisk belastning og derudover er det en besynderlig tankegang, at man skal ændre sit ejerskab for at få en mediestøtte, der er tænkt som demokratistøtte," siger han.

Ejerstruktur kan ændres

For at modtage støtte, skal medierne finde en ny ejer til mindst en tredjedel af virksomheden. For de fleste medier vil det være vigtigt, at den redaktionelle beslutningskraft ikke hæmmes - desuden kan det for nogle af de pressede fagmedier være vanskeligt at finde en investor, der vil lægge penge i forlagsvirksomhed.

Ugebrevet A4 kom tidligere omkring denne udfordring, da LO lagde titlen ind i selskabet Avisen.dk. Det betød at Freeway Holding, der ejer 49 pct. af Avisen.dk, nu også ejer knap halvdelen af Ugebrevet A4. Freeway er dog i praksis en silent partner, der ikke har redaktionel eller økonomisk ansvar for Ugebrevet.

Et andet bud fra folk med kendskab til branchen har været, at man opretter en selvejende fond, der overtager selskabet.

Folkeskolen afviser ikke ny ejerstruktur

MediaWatch har foretaget en rundringning til en stribe af de store fagmedier. Ingen af dem har konkrete planer om ejerskabsændringer, men flere, blandt andre Folkeskolen og DJØF fortæller, at de har bidt mærke i muligheden og på sigt kan tænkes at overveje det.

Folkeskolen er med otte redaktionelle medarbejdere og to praktikanter et af de større fagblade.

"Vi var glade for at blive nævnt i forarbejdet til støtteordningen som et relevant samfundsmedie (Folkeskolen blev sammen med en række andre fagmedier nævnt i Dyremoserapporten, red.). Der ligger en anerkendelse af, at vi ikke bare henvender os til lærere, men behandler stofområdet bredt. Vi undrer os over, at man skelner på baggrund af ejerskab. Vi kan ikke udelukke, at vi kan ændre i vores ejerstruktur, men vi beslutter først noget, når vi ved, hvordan hele loven ser ud," siger chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen.


Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere