Mediestøtteordningen er - indtil videre - sidste etape i en række politiske beslutninger, der påvirker dagbladenes økonomi. Ordningen, der generelt er set som en ordning, der tager fra dagbladene og giver til netmedierne kommer efter en ny reklameafgift og en øget lønsumsafgift. 

Danske Dagblades Forening er ikke tilfreds med nogen af dem - og slet ikke med den samlede pakke.

"Når vi i Danske Dagblades Forening ser på det sidste halve år, er det markant, at et politisk flertal markant har forringet dagbladenes produktionsvilkår til skade for beskæftigelsen på vores område, mens TV 2 Regionerne og DR har fået tilført flere millioner," siger foreningens formand, Ole Dall, til MediaWatch.    

Det vil koste arbejdspladser 
Præcist hvem, der vil blive hårdest ramt, og hvad mediestøtten vil betyde i kroner og ører for de forskellige dagblade, har foreningen endnu ikke regnet på. 

Sammen med de to afgifter, som ifølge DDF tilsammen koster branchen 100 mio. kr., er det dog sikkert, at mediestøtten vil koste arbejdspladser og måske også titler, siger Ole Dall, der forventer, at de nyindførte afgifter vil komme på bordet, når regeringen til foråret skal se kritisk på nogle af de afgifter, der koster jobs i det danske erhvervsliv.  

"Vi må kraftigt forvente, at reklameafgiften og lønsumsafgiften kommer på bordet. Der er jo ingen tvivl om, at det koster jobs i dagbladsverdenden," siger Ole Dall.   

Dagbladsbranchen får i alt omkring 1,5 mia. kr i støtte, hvis man regner nulmoms-ordningen og mediestøtteordningen på 403 mio. kr. sammen. 


- JHT