DR3 trækker rå krigsfilm fra programplanen

DR3 har i dag trukket en alt for rå krigsfilm ud af den kommende programplan. Den skulle være sendt kl. 15.55, men det var en svipser, siger kanalchefen.
Per Fanefjord Laursen

DR's nye tv-kanal DR3 går i luften allerede den 28. januar.

DR3, som DR har beskrevet som P3 oversat til tv, skal med en blanding af DR1, DR2 og Mama ramme seere mellem 15 og 39 år.

DR3's programledelse har dog i dag måtte trække et program ud af den kommende programplan samme dag som offentliggørelse af premieredatoen.

DR3 havde programsat den amerikanske krigsfilm ‘Rules of Engagement’ en hverdag kl. 15.55, men filmen er alt for rå til den tidlige sendeplads, erkender kanalchef Lotte Lindegaard, DR1, DR3.

“Indrømmet. Det var en fejl, den skal ikke ligge der. Vi har simpelthen flået den af ud af programplanen. Jeg ved ikke på stående fod, hvad vi sender i stedet, og hvor filmen ellers skal placeres,” siger hun.

Filmen er ifølge Medierådets anbefalinger klart uegnet for børn under 15 år.

Rådet skriver som begrundelse på sine hjemmeside, at “Filmen indeholder mange meget blodige og udpenslede nedskydninger af såvel soldater som civile. Især den indledende krigsscene fra Vietnam og nedskydningen af civile demonstranter herunder kvinder og børn er meget voldsom og udpenslet - bl.a. med slowmotion optagelser og nærbilleder af ofre.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også