Presse-udvalg vil diskutere rammer for iscenesat tv

Udvalget, der skal se på en revidering af reglerne for god presseskik, vil også diskutere, om reglerne skal indholde rammer for iscenesat tv.

I dag melder de vejlende regler om god presseskik intet om, hvordan pressen bør varedeklarere eller bruge iscenesat tv i dokumentarer og nyhedsformidling. 

Men det kan ændre sig i kølvandet på sagen om indslaget i TV Avisen om retssagen mod EBH Bank, hvor der blev brugt billeder fra en demonstration, der viste sig at være iscensat. 

Det siger formanden for Dansk Journalistforbund, der sammen med Danske Medier har nedsat et udvalg, der skal se på en revidering af presseskik-reglerne.

"Jeg kan ikke forestille mig andet end, at vi vil diskutere den aktuelle sag på det kommende møde i udvalget. Men hvorvidt det fører til en skærpelse af reglerne er for tidligt at sige," siger Mogens Blicher Bjerregård til Berlingske. 

Han bakkes op af direktøren for Danske Medier, Ebbe Dal. Ttil gengæld er modtagelsen mere lunken i blandt tv-producenterne:

"Det handler jo om en kontrakt med seerne, og hvis den kontrakt er klar, synes jeg ikke, at der er nogen grund til at gå ud ad den vej. Vi har kun udforsket en tiendedel af, hvad man kan med fortællingen inden for de visuelle medier, og feltet er lige nu i rivende udvikling, Det ville blot medføre, at man skulle revidere regelsættet hvert andet år," siger dokumentarfilmproducent Sigrid Dyekjær til Berlingske.

- LR 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også