Borgen rejser til USA

Den amerikanske tv-station Link TV, der kan ses i 33 millioner amerikanske hjem, har netop købt første sæson af DR’s dramaserie ’Borgen’, skriver DR i en pressemeddelelse. Serien bliver vist med dansk tale og undertekster – og det er usædvanligt, forklarer chefen for DR Internationalt Salg, Helene Aurø.

Den amerikanske tv-station Link TV, der kan ses i 33 millioner amerikanske hjem, har netop købt første sæson af DR’s dramaserie ’Borgen’, skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien bliver vist med dansk tale og undertekster – og det er usædvanligt, forklarer chefen for DR Internationalt Salg, Helene Aurø.

”Jeg mener ikke, at DR tidligere har solgt en hel dramaserie til USA med dansk tale. Normalt er de mest glade for at lave såkaldte ”remakes”, og senest er DR's ’Forbrydelsen’ blevet lavet i en amerikansk version, som de viser lige nu derovre,” siger hun.

Sverige, Finland og Norge har allerede vist Borgen, og DR har desuden solgt serien til den fransk-tyske kulturkanal Arte samt Letland og Island.

Dramaserien er i øvrigt nomineret i fire kategorier ved denne uges Monte-Carlo Television Festival - priserne uddeles fredag aften.

- DSM

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også