24timer i samarbejde med MAD!
To nye samarbejdsaftaler skal styrke mad og fritidsstoffet i 24timer.
Fremover har avisen hver fredag en ny madside med stof fra Aller Medias MAD! - og så vil der være en sides nyt fra lystfiskernes verden hver anden-tredje uge med stof fra magasinet 'Fisk & Fri'.
“24timer er en kritisk forbrugeravis, men vi vil også gerne være et sted, hvor man henter inspiration til nye oplevelser. Det benytter vi allerede stærke partnere til og vil styrke med to nye partnerskaber. Mad er et oplagt valg, fordi danskerne vel aldrig har været så interesserede i madlavning af høj klasse som netop nu. Og Fisk & Fri er kendt af alle ivrige sportsfiskere herhjemme og vil i 24timer gerne inspirere læserne til nye natur- og fritidsoplevelser,” siger chefredaktør Susanne Sayers i en meddelelse.
24timer udgives af MetroXpress A/S.
- LR