Brugerne positive overfor m-marketing

MediaWatch

HPI Research Group har - på vegne af mobilproducenten Nokia - interviewet 3300 personer verden over om deres holdninger til markedsføring via mobiltelefonen - såkaldt m-markedsføring.

Alle respondenter blev spurgt om, hvordan de ville opfatte markedsføring sendt som en sms-meddelelse. 88 procent var åbne overfor at modtage en elektronisk rabatkupon, der kan modregnes i en nærliggende butik, mens 31 procent var direkte positive.

En del af undersøgelsen drejede sig om visuel underholdning på mobilen. Tre fjerdedele af de adspurgte fandt det acceptabelt, hvis de programmer de følger på telefonen, er afbrudt af korte reklamespots.

Respondenterne blev også spurgt om, hvorvidt de vil acceptere "en vis grad af annoncering" på telefonen, hvis det medvirker til at holde udgifterne til mobile tjenester nede. 86 procent svarede positivt på dette.

Undersøgelsen identificerede fire nøglefaktorer, der er vigtige for forbrugerens accept:

· Valg - brugeren skal kunne bestemme, om han/hun vil modtage sms'ere
· Tilpasning - brugeren skal kunne filtrere meddelelser efter type

Undersøgelsen blev gennemført i Brasilien, Danmark, Tyskland, Italien, Japan, Korea, Singapore, Spanien, Sverige, Storbritannien og USA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også