Dybe links set med udgivers øjne

MediaWatch

Danske Dagblades Forening (DDF) fik i forrige uge af fogedretten i Århus medhold i en sag om såkaldt dyb linking. Sagen var anlagt mod internet-selskabet Intellegy Net, som 'linkede dybt', dvs. direkte til artikler uden om forsiderne på dagbladenes websteder.

Det må man naturligvis ikke. Kendelsen og DDFs udmeldinger om dybe links får imidlertid flere online-folk til at gyse.

Brugerne skal ind via forsiden

Dagbladenes chef, Ebbe Dal, har i et interview på DONA.dk (Danish Online News Association), gjort det ganske klart, at det nu er slut med de dybe links. Fremover må man nøjes med at linke til forsiden - eller betale for at få lov til at linke:

- Principielt er alle dybe links ulovlige. Men dem vi i første omgang vil interessere os for, er dem der laver et nyt produkt ved at nasse på andres produkter, siger Ebbe Dal til DONA.

Det drejer sig bl.a. om nyheds-aggregatorerne Iguide.dk og Nyhedsradar.dk, der i sidste uge fik et brev fra DDFs advokat.

DDF gav de to portaler en frist på to uger til at ændre praksis omkring dyb linking, hvis de vil undgå en retssag. Chefredaktør Claus Sølvsteen fra Tiscali, som driver Nyhedsradar.dk, har afvist kravet med en udmelding om, at Internettet er dybe links:

- Jeg mener, det er en helt forkert kendelse med uoverskuelige konsekvenser, sagde Claus Sølvsteen efter kendelsen i Århus.

Dybe links er et uundværligt værktøj

Martin von Haller Grønbæk, jurist tilknyttet FDIH, er heller ikke glad for kendelsen fra fogedretten i Århus.

- I sig selv kan kendelsen i Århus ikke bruges til særlig meget. Det er af gode grunde sagsøgerens (DDF) interesser, der har farvet kendelsen, da sagsøgte slet ikke mødte op til retssagen (Intelligy Net er gået konkurs), siger Von Haller.

Men uanset den aktuelle kendelse står vi i en situation, hvor det snart skal afklares, hvorvidt dybe links er forbudt, mener Von Haller. Han henviser til en dom i Vestre Landsret i maj måned, hvor nogle unge blev dømt for at linke til ulovligt kopierede musikfiler. Der er altså kræfter, der arbejder på at ulovliggøre dybe links. Og et ubetinget forbud mod dybe links vil være imod hele hyperlinkstrukturen på Internettet, mener Von Haller.

Prøvesag anlagt i USA

Set med bruger- og ikke udgiverøjne

Dommen i Rotterdam gik imidlertid PCM imod. Afgørelsen lød, at Internettet netop er baseret på hyperlinks. Derudover mente domstolen, at linkingen blot havde bidraget til mere trafik på avisernes sider, og at PCM ikke kunne fremlægge overbevisende dokumentation for økonomiske tab som følge af Kranten.coms praksis.

Den afgørelse har tilsyneladende fået PCM til at ændre strategi. For et stykke tid siden kunne man i en artikel på CFJE.dk læse, at PCM nu driver nyhedstjenesten EN.nl. Det er en 24 timers nyhedsservice, der både tilbyder PCM-husets egne nyheder samt linker til andre hollandske mediers nyheder og artikler. Internetredaktør hos PCM, Froukje Santing, fortalte til CFJE.dk, at man havde forsøgt at se videre end spørgsmålet om snylteri. I stedet havde man fokuseret på læsernes og brugernes faktiske interesser og behov:

- Det er et faktum at unge læsere er interesserede i nyheder fra flere mediekilder, og det er netop det, Internet er godt til. Vi skaber et nyt medie og gør samtidig noget konstruktivt for at fjerne grundlaget for at underlødige aggregatorer kan snylte på vores medievirksomhed, sagde Froukje Santing til CFJE.dk

Af Lars Raabye Pilegaard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også