Christina Lage til modangreb

MediaWatch

Det er usædvanligt, at en TV-chef ligefrem går til frontalt angreb på partiprogrammer.

Lage antyder, at en privat kanal vil gøre mindre ud af nyheder og dyre dokumentarprogrammer og forsøge at spare på de 200 ansatte på Nyhederne. Hun mener også, at de stort anlagte shows, som Venner for Livet, ville have trange kår på et privat TV 2.

Hun hæfter sig endvidere ved, at danskerne er tilfredse med deres public service TV-tilbud. Ifølge Gallup foregår hele 67 procent af seningen på de fire public service-kanaler; heraf står TV 2 og Zulu for 36 procent.

TV2s informationschef Lasse Bjerre uddyber overfor Mediawatch stationens synspunkter. Han erkender, at TV 2 i sin programlægning er nødt til at tage hensyn til markedet - al den stund, at totredjedele af stationens finansiering kommer fra salget af reklamer.

- Men derfra og til, at TV 2 skal privatiseres er der et stykke vej. Og min pointe er, at det uundgåeligt vil få negative konsekvenser for programfladen, hvis man gør det, siger Bjerre.

- Markedsmekanismen kan ikke i sig selv sikre, at der bliver frembragt et bredt og alsidigt programudbud. Man kan jo blot se på TV3s og TvDanmarks programflade.

Ifølge TV 2s regnskab stammede 449,2 millioner kroner af de anvendte 1,6 milliarder kroner fra licens.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også