Tiscali lukker sit kvindesite

MediaWatch

Sparerunderne har bl.a. betydet, at en redaktionssekretær ikke fik fornyet sin kontrakt, at freelance-staben blev skåret ned og at 17 underkanaler blev skåret ned til fem.

Men det var ikke nok, viste det sig. Kvindekanalen.dk kunne ikke reddes på målstregen, skriver Elin Heinesen, redaktør på sitet.


Mange af World Online-portalens daværende underkanaler - Sport, Kultur, Musik, Rejser, Fritid, IT & Viden og Live - blev lukket, fordi de ingen indtjening gav.

Kvindekanalen.dk overlevede sammen med Nyheder, som blev til World Radar og Film (Scope.dk), fordi disse tre kanaler havde flere besøgende end de andre og derved størst indtjeningspotentiale.

Men markedsvilkårene er løbende blevet yderligere forværret, bannerpriserne er raslet ned og den forventede indtjening er udeblevet.

"Og da vi ikke har været i stand til at finde en overbevisende forretningsmodel, der kunne gøre Kvindekanalen.dk profitabel selv på længere sigt, er den altså blevet lukket", skriver Elin Heinsen i en meddelelse på Tiscalis hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også