Compaq afskediger 4000 ansatte

MediaWatch

Compaq regner nu kun med en omsætning på 8,4 milliarder dollars for andet kvartal 2001, hvor man tilbage i april regnede med 9 milliarder dollars. De nøjagtige tal bliver offentliggjort den 25. juli 2001.

Grundet de vanskelige markedsvilkår for PC'er mener Compaq ifølge Der Spiegel nu, at det bliver nødvendigt at afvikle 8500 ansatte i løbet af 2001.

Markedsmæssigt har Texas-koncernen senest været stærkt trængt af Dell Computer, der gennem lavere prisere og afledte pristryk har henvist Compaq til pladsen som anden største på verdensmarkedet.

Analytikeren Dan Niles, Lehman Brothers, ser Compaq's udspil som tegn på, at PC-markedet bliver endnu dårligere, før det bliver bedre igen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også