Internet-annoncer ned og op igen

MediaWatch

Ifølge Initiative Universal’ s Nino Cardell mangler de fleste annonce-udbydere andre konkurrenceparametre end prisen, hvilket gør dem svage i forhandlinger med kunderne. Med et stigende udbud af annonceplads og en nogenlunde konstant efterspørgsel er priserne i første omgang dømt til at falde.

Undtagelsen i markedet er ifølge dagbladet Børsen de hjemmesider der dækker meget attraktive målgrupper som eksempelvis Børsen Online. Her er priserne konstante.

I en ny IRM-rapport mener det svenske analyseforetagende ifølge Vision i øvrigt, at Internet-annoncørerne kommer tilbage i 2002, når tilliden til annonceformen er retableret gennem indførelsen af nye annoncestandarder og målemetoder.

IRM mener, at investeringerne i de traditionelle reklamemedier i Sverige i 2001 reduceres med fire procent i forhold til 2000. I 2002 regner IRM dog med en tilvækst i Internet-annoncering på otte procent sammenlignet med 2001. Hvor de svenske biografer bedst har klaret den økonomiske afmatning er den gal hos Outdoor-reklamerne, der er faldet med 15-20 procent.

IRM regner med samlede reklameinvesteringer for 2001 på 800 millioner svenske kroner, hvilket er en tilbagegang på 22 procent i forhold til 2000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også