Danske klassikere på Internettet
Projektet med navnet Arkiv for Dansk Litteratur fornyer det eksisterende elektroniske bibliotek Dansk Nationallitterært Arkiv. Bag initiativet står ifølge Jyllands-Posten Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hvor førstnævnte står for det biblioteksfaglige, står sidstnævnte for det redaktionelle.
Værkerne skal ledsages af blandt andet et portræt af hver forfatter. Adressen er fra den 1. august www.adl.dk. Blandt de første portrætter vil være skikkelser som Holberg, Herman Bang, Christian Winther og Hans Egede Schack.