Telia + Powercom udelukker TDC
Telia er gennem forsommeren blevet forbundet med en del fusionsrygter. For tre uger siden opgav den svenske storkoncern imidlertid en fusion med finske Sonera, og med tilegnelsen af netværksoperatøren Powercom mener svenske iagttagere ifølge Dagens Industri at en kommende fusion med TDC nu er usandsynlig.
Håkan Persson, der er analytiker på Aragon, afskriver derfor at fusionen er nærtstående. Men vil ikke udelukke den på sigt. Persson mener slet og ret at konkurrencemyndighederne vil tvinge Telia til at afhænde Powercom, hvis en fusion med TDC fandt sted. Aragon-analytikeren får medhold af Handelsbankens Torkel Segerstedt, der har svært ved at se, at Telia skulle være i gang med at forhandle med TDC - efter at have købt Powercom.
Direktøren for Telia Networks, Jan Johansson, har dog tilkendegivet, at man med erhvervelsen af Powercom ikke har taget hensyn til øvrige interesser i koncernen.