Cap Gemini nedjustering svækker kurser

MediaWatch

Ifølge Dagens Industri har Cap Gemini netop henvist til svigtende svensk efterspørgsel som årsag til sin nedjusteringer. Hvor Cap Gemini tidligere regnede med 10,5 procent profit første halvår 2001, er denne nu nedjusteret til seks procent.

Den svigtende efterspørgsel betyder at Cap Gemini nu afvikler hele 2.700 ansatte i USA, Storbritannien og Skandinavien. I Sverige har Cap Gemini specielt været generet af Ericssons nedskæringer. I Paris faldt Cap Gemini-aktien med 22 procent.

Skønt svenske IT-konsulentfirmaer har betonet, at de ingen grund ser til at nedjustere, faldt aktiekurserne for navnlig WM-Data og Tieto Enator.

Chefen for sidstnævnte, Åke Plyhm, henviser til gode perspektiver inden for banker, offentlige sektor, telekom og olie/gas/skov. Udover nævnte tabte Framfab 10 procent af sin aktieværdi.

En unavngiven IT-analytiker forklarer børsuroen med den vigende tillid som der nu er til IT-aktier. Cap Gemini's problemer ligger nemlig ikke så meget i Sverige, men mere i USA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også