IBM træner ledere med simulatorer

MediaWatch

Navnet på det nye IBM-værktøj er ifølge Politiken IBM coaching simulator. Samtlige IBM-ledere skal nu igennem og bestå computerspillet, som er en del af et etårigt uddannelsesprogram, hvor også almindelig klasseundervisning indgår. Indtil nu har omkring 10.000 IBM-ledere på verdensbasis gennemgået den etårige uddannelse.

Simulatoren kan tage højde for fejlplacerede medarbejdere, og dygtige medarbejdere som er ved at skride. Ledersimulatoren hjælper hele tiden på vej i form af råd om fordele og ulemper ved den valgte fremgangsmåde. Efter samtalen analyserer programmet forløbet og uddeler point for gode beslutninger. Simulatoren er lagt ud på Internettet, så IBM-lederen også har mulighed for at øve sig derhjemme.

Chefkonsulent Else M. Melchiorsen mener, at den gode leder øger ansvarligheden hos medarbejderne ved at lytte og komme med klargørende spørgsmål.

IBM har blandt andet solgt ledersimulatoren til softwarefirmaet SAP i Danmark, der skal til at afprøve den på 60 af virksomhedens nordiske ledere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også