Sonera-chef gået i utilfredshed

MediaWatch

Relander har ifølge dagbladet Børsen været besværet i sit arbejde af den udbredte opfattelse, at Sonera er unødigt forgældet efter investering i bl.a. 3G-telefoni i Tyskland. Hvor man i 2000 kunne handle Sonera-aktier til 80 euro stykket, er prisen i dag nede på omkring 10 euro stykket.

Sonera-kursen følger tilsyneladende den herskende usikkerhed omkring Nordic Telecom-projektet.

En fusion med Telia kan vise sig at blive problematisk. Med en omsætning på omkring fem milliarder kroner og en børsværdi i størrelsesordenen 20 milliarder kroner, vuderes Sonera-konkurrenten Elissa, at være et bedre match for Telia end Sonera, der omsætter for 16-17 milliarder kroner årligt og har en børsværdi på omkring 60 milliarder kroner.

Portefølgemanager David Dalgas, BankInvest, tror dog, at en fusion af Telia og Sonera er forestående. Han tror også at TDC kommer til at deltage i Nordic Telecom sidst på året.

Ifølge Bloomberg går det i øvrigt stærkt med at udskifte ledere i IT- og telebranchen. Mandag forlod økonomidirektøren for hollandske KPNWwest sin stilling, efter at selskabet havde mistet to tredjedele af sin værdi på et år. Efter et kursfald på 30 procent er Agfa-Gevaerts koncernchef ligeledes gået.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også