.com trues nu af .co

MediaWatch

La Universidad de Los Andes, der har forvaltet Columbias landekode siden 1991, har nu ifølge Reuters inviteret firmaer til at byde på en international markedsføring af domænet. .co ses som et alternativ til .com og .net.

Det dansk-klingende udspil på vegne af La Universidad de Los Andes kommer i forlængelse af at syv andre domæne-endelser som ".museum" og ".coop" er i færd med at blive lanceret. Fordelen ved .co er imidlertid dets enkelthed. Nemt at huske.

Larry Erlich, formand for DomainRegistry i pennsylvania har udtalt, at .co har et større potentiale, da endelsen blandt andet vil kunne opfattes som "company". Han mener, at virksomheder med et "com"-navn også kan blive nødt til at registrere et ".co"-navn!

Columbianernes chance er opstået i forlængelse af, at ".com"-domænet er ved at være overbefolket. De specifikke landekoder som Tysklands ".de" og Frankrigs ".fr" er imidlertid blot åbne for virksomheder som er registrerede i pågældende lande. Anderledes forholder det sig med visse småstater, der gerne udliciterer deres eksotiske endelser til fremmede virksomheder.

Det columbianske udspil administreres af revisor- og konsulentfirmaet med det dansk-klingende navn: Arthur Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også