Intellektuelle ydelser skal prissættes

MediaWatch

Hans-Wolfgang Pfeifer har ved en prisoverrækkelse udtalt, at det er uden mening, at aviserne ikke kan hente fortjenester hjem på deres Internet-publikationer.

Han mener, at man skal være meget varsom med at forære intellektuelle præstationer væk. Derfor vil Pfeifer arbejde for, at hele net-delen af den anerkendte Frankfurter Allgemeine Zeitung bliver belagt med betaling.

Pfeifer kritiserede ifølge Handelsblatt i sin takketale for den såkaldte Goethe-plakette, at mange stadig ikke har gjort sig klart, hvad net-publicering indebærer. I stedet for at sende lange tekstmasser ud i cyberspace, skal aviserne vænne sig til ud at udtrykke sig i korte, prægnante artikler med links med mulighed for fordybelse i stoffet. Af samme årsag var Hans-Wolfgang Pfeifer ked af, at hans egen avis publicerer hele artikler på Internettet.

Pfeifer, der er bestyrelsesformand for Tysklands mest citerede avis, mente også, at avisernes chance lå i den manglende fordybelse som net-udgaverne hverken kan eller skal bringe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også