Mobiloperatører får det lettere

MediaWatch

3G-auktionen i Tyskland var specielt dyr. Totalt betalte operatørerne ifølge ekonomi24.se til sammen 460 milliarder svenske kroner for seks licenser i august 2000.

Siden da er prognoserne for den teknologiske landvinding imidlertid blevet forværret. Man regner derfor med at nye lempelige, tyske regler gør det muligt at dele omkostningerne med leverandører som Nokia og Ericsson. Ifølge Financial Times kan det derfor dreje sig om besparelser i størrelsesordnen 120 milliarder svenske kroner. Dette er gode nyheder for eksempelvis finske Sonera, hvis aktiekurs netop har været negativt påvirket af det tyske engagement. Sonera deler en af licenserne med spanske Telefonica.

En løsning på Soneras tyske problem kan lette fusionsbestræbelserne i retning af Nordic Telecom, hvor også Tele Danmark (TDC) og Telia deltager.

En anden operatør som har været hårdt presset er tyske Mobilcom, der har bestilt udstyr hos Nokia og Ericsson for 20 milliarder svenske kroner.

For British Telecom og KPN vil slækningen af bestemmelserne vedrørende UMTS-licenserne i Tyskland kunne lette optagelsen af obligationslån på henholdsvis 80 og 45 milliarder kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også