Framfab-aktiekurs fordoblet

MediaWatch

Hvis ikke Framfab kan skaffe 300 millioner svenske kroner bliver konkursbehandlingen ifølge Dagens Industri indledt allerede i juni. Efter at 90 procent af emissionen rettet mod nye investorer er hjemme, har markedet dog igen rettet tilliden mod den svenske fremtidsfabrik.

Ifølge Johan Wall kommer pengene fra hovedsageligt udenlandske investorer. Adm.direktør Johan Wall taler om en spredning over hele Europa. Den succesrige første emission skal dog også følges op af en lige så succesrig anden emission. Her skal Framfabs nuværende ejere tegne sig for en ny aktie for hver aktie de har i forvejen. Det skulle give yderligere 100 millioner kroner, hvilket med den nuværende aktiekurs sandsynliggør et heldigt udfald.

Dagens Industri påpeger dog, at halvdelen af en vellykket nyemission på forhånd er opædt af omkostningerne ved afviklingen af 900 fyrede medarbejdere i seks lande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også