Boghandlere frem i cyberspace

MediaWatch

Selv om bog-omsætningen på nettet ikke er alverden, er der hos tyske specialboghandlere enighed om at Internettet er en nødvendighed når det gælder om at vedligeholde en kundekontakt.

Ud af 2.148 net-boghandler havde kun en fjerdedel ifølge Handelsblatt omsætninger over 10.000 DM. Kun to procent omsatte mere end 500.000 DM. Ifølge den tyske forlægger- og boghandlerforening betyder en omsætning i online-bøger på 378 millioner DM immerhen en stigning på 129 procent i omsætning fra 1999 til 2000.

I undersøgelsen, der er gennemført af tyske boghandleres børsforening, konkluderer forfatterne, at mange af online-boghandlerne igen har opgivet deres forretninger på grund af dels for ringe omsætning, dels for dårlig betalingsmoral hos kunderne.

Undersøgelsen viser, at 51 procent af boghandlerne har haft større omkostninger end indtægter på Internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også