Ny USA-dille: tjene penge!

MediaWatch

Yahoo!-medstifteren Jerry Yang har karakteriseret den nye hype som Internettets anden revolution. Der går ifølge SiliconValley.com ikke en uge nu, uden at Yahoo! har fundet på nye betalingstjenester.

Selv Encyclopaedia Britannica, der chokerede branchen for 19 måneder siden ved at lægge sine 32 digre bind ud online, planlægger nu også net-betaling for en del af indholdet. Salon.com er allerede gået ud med tilbuddet om at et årsabonnement skal koste 30 dollars årligt.

Internet-guruen Jakob Nielsen udtaler, at betalende kunder er dette års trend; "Branchen har lært, at pengene ikke gror på træerne!"

Skal man tro en Forrester-undersøgelse fra december vil Internet-brugerne højst betale 48 cents for en nyhed, 51 cents for et musiknummer eller pornobillede. Forrester konkluderer, at folk føler at have betalt efter at have betalt selve Internet-opkoblingen. Andre mener, at folk vænner sig til at betale på samme måde som da amerikansk kabel-tv blev pålagt betaling i slutningen af 70erne.

Ifølge Jupiter Media Metrix vil betalt indhold stige fra en milliard dollars i 2001 til næsten seks milliarder i 2005. Amerikanerne bruger dog årligt hele 30 milliarder dollars på kabel-tv.

Udover finansielle services og porno er der dog ikke så mange betalingssuccesser på det amrikanske Internet. Således måtte Mercury News droppe salget af sin online-avis, og Encyclopedia Britannica har ikke opnået den indkomst på banner-reklamer man havde håbet, da man i 1998 dropede den trykte udgave. Derfor trykker man nu igen fra 2002.

AOL Time Warner, Microsoft og Yahoo! har efter retsforfølgelsen af Napster store forhåbninger til Internet-indtægtsmulighederne på musik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også