TDC fusionerer Sunrise og diAx

MediaWatch

Tele Danmark Communications vil fra 1. marts samle dets fusionerede schweiziske teleoperationer i et selskab under navnet Sunrise.

Daværende Tele Danmark købte i november måned forrige år de to schweiziske teleselskaber Sunrise og Diax. Sunrise sælger primært almindelig telefoni og Internetadgang, mens Diax primært er et mobilselskab.

Samlet set udgør de to selskaber det næststørste teleselskab på det schweiziske marked, kun overgået af det tidligere telemonopol Swisscom. Investeringen på mere end 21 milliarder kroner i Schweiz var en af de største danske investeringer i udlandet nogensinde, foretaget af Tele Danmark.

I forrige uge fusionerede Tele Danmark Communications Sunrise' fastnettelefoni aktiviteter med mobiltelefoni diAx' mobiltelefoni operationer, skriver Reuters. Hermed er det fusionerede selskab Sunrise et af Schweitz' tre mobiloperatører, som konkurrerer med markedslederne Swisscom og France Telecom's mobilselskab Orange.

Kim Frimer, der er chief executive for TDC i Schweiz siger i en kommentar til fusionen, at TDC er sikre på at de fusionerede operationer vil opfylde kundernes forventninger med en "single-brand" strategi og gennemskuelige produkttilbud.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også