Der bliver angiveligt tale om cirka 20 kanaler, som skal anvendes til både public service kanalerne og til private kanaler. Blandt de interesserede kunne for eksempel være de fire danske kommercielle TV-kanaler fra medieselskaberne SBS og Viasat.

Ministeren fremlægger samtidig sine ideer til en omlægning af den måde public service kanalerne finansieres på. Hun mener, at salget af sendefrekvenserne i jordnettet vil kunne tiltrække så høje koncessionsafgifter, at det kan erstatte licensopkrævningen hos borgerne.

- Hvis vi kigger nogle år frem i tiden, tror jeg slet ikke, vi har licens længere. Vi vil efterhånden kunne finansiere en stor del af public service-virksomheden med den betaling, vi får fra de private tv-kanaler, som bruger det nye digitale sendenet, siger Elsebeth Gerner Nielsen til Århus Stiftstidende. Dermed behøver vi i fremtiden slet ikke at spekulere på medieskat og licens, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

- Medieindustrien skal finansieres på samme måde som idrætten, teateret og kunsten - over finansloven, siger Socialdemokratiets medieordfører Søren Hansen.

Venstre, som står uden for forliget, er enig med kulturministeren i, at salg af digitale frekvenser til private kanaler vil kunne indbringe mange penge. Venstre ser gerne at de kommercielle kanaler betaler en koncessionsafgift for at være på det danske digitale sendenet. Så er der slet ikke behov for, at folk betaler licens, som de gør i dag, mener Venstres medieordfører Jens Rohde i Århus Stiftstidende.

Den konservative medieordfører, Brian Mikkelsen, er mere tøvende og udtaler, at licensmodellen kun vil overleve, hvis man kan få kradset licens ind fra flere sortseere, og derfor kunne man godt overveje at finansiere det over skatten.