Siemens og Toshiba bytter aktier

MediaWatch

Siemens og Toshiba meddelte allerede tidligere på måneden, at de ville deles om udviklingen af tredje generations UMTS (Universal Mobile Telecom System) mobiltelefoner. Ifølge Volker Jung, der er bestyrelsesmedlem i Siemens, indebærer det, at selskaberne også til næste år vil overveje at udveksle aktier, skrive Reuters.

Planen er at mobiltelefonerne, som Siemens og Toshiba i fællesskab vil udvikle, skal bære selskabernes egne mærkenavne. Mobiltelefonerne, vil have indbygget Internet-adgang, og ventes lanceret i begyndelsen af år 2002.

Et udvidet samarbejde kan desuden medvirke til at det gode forhold mellem de to selskaber bevares, når Siemens som planlagt trænger ind på det asiatiske marked, og Toshiba som planlagt trænger inde på det europæiske marked.

Siemens og Toshiba vil begge få fordele af samarbejdet i form af lavere UMTS udviklingsomkostninger, som er projekteret til 800 millioner euro om året. Siemens del af samarbejdet består i at tilføre Toshiba produktions- og europæisk marketing erfaring. Toshiba skal til gengæld hjælpe Siemens med Internet-applikationer til mobiltelefoner og udvikling af miniature komponenter, som Toshiba allerede har erfaringer med i forbindelse med udviklingen af i-Mode i Japan.

Siemens hævder i tredje kvartal at have overhalet svenske Ericsson som verdens tredjestørste mobiltelefon producent, med en markedsandel på 10 procent. Toshiba er blandt Japans tre største mobiltelefon producenter.

Siemens mere effektive

Det giver Siemens en konkurrencemæssig fordel i form af besparelser på udviklingsbudgettet ved kun at udvikle GSM/UMTS serier. Ifølge Siemens er det netop den rette kombination af mobiltelefoner og store marketingbudgetter, som har givet selskabet en plads blandt verdens tre største mobiltelefon producenter.

Siemens brugte adskillige hundrede millioner euro på markedsføring af mobiltelefoner i det finansår som sluttede den 30. september 2000. Det svarer til det tredobbelte af, hvad der blev brugt i finansåret 1999 og til halvdelen af koncernens totale marketingbudget. Mobiltelefon divisionen, inklusive netværk og systemer, repræsenterede kun 12 procent af Siemens' samlede salg.

Til trods for de høje omkostninger til markedsføringer formåede Siemens at præstere et overskudsgrad på 13 procent for hele finansåret. Det gør Siemens til verdens næstmest profitable efter finske Nokia, verdens største mobiltelefon producent, der præsterede en profitmargin på 20 procent.

Verdens næststørste mobiltelefon producent, amerikanske Motorola, præsterede i tredje kvartal en profitmargin på seks procent, svenske Ericsson udviste en negativ margin på 29 procent og hollandske Philips omkring nul.
Konkurrencefordel i USA

Europa har allerede besluttet, at UMTS skal være den fremtidige standard for tredje generations mobiltelefoni, og ved at vente med CDMA-modeller satser Siemens på, at det amerikanske marked vil gå over til GSM, hvilket meget vel kan gå hen og blive en fornuftig beslutning.

Flere amerikanske mobiloperatører, som AT&T Wireless og BellSouth datterselskabet Cingular Wireless, planlægger at føje GSM til sine eksisterende CDMA/TDMA netværk, hvilket vil gøre det lettere for Siemens at opgradere sin produktportefølje med UMTS, frem for at skulle skifte til det konkurrerende CDMA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også