Telestyrelsen udpeger FWA-vinderne

MediaWatch

Mens tilbudsgivere som Tele Danmark og Telia blev forbigået ved dagens uddeling af licenser til FWA, har Telestyrelsen valgt flere helt nye og uprøvede selskaber, på det danske marked for bredbånds-access. Kompetencer og erfaringer samt finansielle kriterier udgjorde da også kun en mindre del i Telestyrelsens samlede vurderinger af de indkomne tilbud.

Telestyrelsen har udbudt i alt 7 landsdækkende tilladelser - 3 tilladelser i 3,5 GHz-båndet og 4 tilladelser i 26 GHz-båndet, hvor tilbudsgiverne har haft mulighed for at afgive ét tilbud i hver frekvenskategori.
Vinderne af de udbudte FWA-tilladelser

Til 3,5 GHz-båndet:

Formus Communications Denmark ApS (Formus Communications Inc., US)
SONOFON Service A/S (SONOFON)

Til 26 GHz-båndet:

Formus Communications Denmark ApS
mediascape communications AG

Ifølge Telestyrelsen har der været stor interesse for udbudet af radiofrekvenserne til det offentlige trådløse abonnentnet. En stor andel af de danske teleoperatører, samt et større antal udenlandske teleoperatører, har afgivet tilbud, og Telestyrelsen havde inden tilbudsfristens udløb modtaget i alt 17 tilbud fra i alt 12 forskellige tilbudsgivere.

Formålet med etableringen af det offentlige trådløse bredbåndsnet er at bidrage til den danske regerings målsætninger om, på den ene side at sikre danskerne de bedste og billigste tilbud på adgang til det digitale Danmark, samt at skabe et konkurrencedygtigt og udviklingsorienteret konkurrencemarked.

Udvælgelseskriterier

De indkomne tilbud på FWA fra selskaberne, har Telestyrelsen vurderet ud fra 7 evalueringskriterier:

- Sammenhængende produkter til andre netværk eller tjenesteudbydere (20 procent)
- Netværkets dækning (20 procent)
- Kompetencer og erfaringer (10 procent)

Tilladelserne udstedes med henblik på etablering og drift af offentlige trådløse abonnentnet, og tilladelsesindehaverne kan påbegynde etableringen af landsdækkende FWA-net umiddelbart efter udstedelsen.

Formålet med udbudet har været at fremme etableringen af et konkurrencedrevet marked for abonnentforbindelser. Det er hensigten, at flere udbydere af telenet og teletjenester etablerer og driver trådløse abonnentnet, der kan håndtere nye og avancerede tjenester og faciliteter, der kræver stor båndbredde og høj hastighed.

Udstedelse af FWA-tilladelser vil således styrke mulighederne for at sikre valgfrihed for slutbrugerne mellem flere forskellige adgangsveje til nettet. Derved øges mulighederne for at imødekomme den stadig voksende efterspørgsel efter højhastighedsforbindelser og bredbåndstjenester. Det skaber grundlag for et øget udbud af nye datatjenester til f.eks. hurtigt internet, hjemmearbejdspladser og multimedietjenester.

Direktør Jørgen Abild Andersen, der præsenterede vinderne på mødet, udtaler følgende: "Den overordnede politiske målsætning for FWA-udbudet er at sikre danskernes adgang til netværkssamfundet. Midlet er at skabe konkurrence i adgangsnettet for højhastighedsnet. Resultatet af FWA-udbudet og udstedelsen af 7 tilladelser er alletiders bidrag til at stimulere konkurrencen og nå det politiske mål".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også