Årets 10 mest skadefulde vira

MediaWatch

Sophus forventer, at listen over de ti vira som har forvoldt størst skade i år 2000, vil overraske mange. For eksempel er den såkaldte Love Bug, som ramte mange mail-brugere i maj måned, med ordene "I Love You" eller "Love Letter" i emnefeltet, kun nummer 2. på Sophus' top 10 liste, skriver CNN.

Til gengæld forvoldte Love Bug'en stor skade for de brugere, som lod sig friste af den flatterende overskrift til at åbne mailen, hvorpå virusen efterfølgende gik i gang med at slette filer i brugernes systemer. Love Bug'en forvolte skade for milliarder, og blev et af årets mest omtalte og debatterede emner, hvad angår Internetsikkerhed.

Den største ødelæggelser forvoldte derimod den virus, der gik under navnet Kakworm, som viste sig første gang i januar måned, og forblev et af de tre mest fremherskende vira i hvert af årets måneder.

I modsætning til Love Bug'en, som kom som et lyn fra en klar himmel og i løbet af relativt kort tid forvoldte stor ravage, så har Kakworm'en skridt for skridt kravlet op til toppen af rangstigen, fortæller Graham Cluley, der er seniorkonsulent ved Sophus.

Alene Kakworm stod for 17 procent af alle serviceopkald til Sophus i løbet af 2000. Ormen angriber brugere af Microsofts Internet Explorer og Outlook software. Microsoft har udviklet beskyttelses software, som kan forsinke skadevirkningerne, hvis man bliver inficeret med ormen, men problemet er, at brugerne ikke sørger for at opdatere deres vaccine software, hvilket medvirker til at Kakworm bliver ved med at regere.

Et af de seneste udbrud er Navidad virusen, som startede i november måned. Navidad spredes sandsynligvis via julekort og lignende, og er allerede nået op på en syvende plads, på Sophus' top ti liste over de mest skadelige vira.

Ifølge Sophus er vaccinebranchen tilbøjelige til at overdrive tilstedeværelsen af vira, for at fremme salget af vaccine-programmer. Dermed får vira, som ikke udgør nogen særlig stor trussel, større opmærksomhed end de fortjener, og de mindre kendte applikationer til bekæmpelse af vira, medvirker til at problemerne blot bliver større.

Sophus' komplette liste over top 10 vira, rangeret ud fra, hvor mange henvendelser Sophus har modtaget for hver enkelt virus er:

Kakworm 17 procent.
Apology-B 8.9 procent.
Pretty 5.6 procent.
Navidad 3.4 procent.
WM97/Thus 2.1 procent.

Kategorien "andre" stod for 34,2 procent af de rapporterede vira.

Sophos er Europas største og en af verdens største leverandører af anti-virus programmer på det professionelle marked. Sophus's store internationale vækstrate afspejler sig i en tilgang på adskillige millioner nye brugere og en omsætning som steg mere en 70 procent i 1999-2000. Sophus' Anti-Virus, der er virksomhedens flagskib, sælges i mere end 120 lande.

Ifølge Sophus kommer der hver måned typisk omkring 600 nye vira.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også