MediaWatch

Internettet som politisk medie

I dag har vælgerne i USA i stedet mulighed for at gå på Internettet og deltage interaktivt i chat og opinionsundersøgelser, der dukker op med en liste med kandidater samt en række holdninger til valgspørgsmål, der matcher kandidaternes holdninger.

Under valgkampen bestræbte de fleste sites sig på, at nå ud til et bredere spektrum af amerikanske borgere og oplyse de store befolkningsgrupper. Issues2000.org var et eksempel på et sådan bredt funderet site, der indekserede præsidentkandidaternes syn på alverdens emner lige fra skatter til teknologi. Sitet havde direkte links til nyhedsartikler og taler, der indeholdt flere informationer om kandidaternes synspunkter. Publicagenda.org havde en sektion, der udforskede forskellige politiske spørgsmål.

For vælgere, som havde behov for ekstra hjælp til at vælge en kandidat, havde sitet Speakout.com en service, der hed VoteMatch. Der var en test, hvor den tvivlende vælger blev guidet igennem et fem siders langt spørgeskema på webben med spørgsmål om alt fra abort til menneskerettigheder i Kina. Derefter præsenteredes vælgeren for en liste over de kandidater, hvis politik lå tættest vælgerens egne synspunkter. Sitet DecisionAgent.com havde en lignende service, der hed Decidebetter.com.

På Freedomchannel.com kunne vælgere blandt andet se streamede videoklip med præsidentkandidaternes udtalelser. På BallotMaker.org kunne vælgere fra Californien, Oregon og Colorado sammenligne deres syn på kandidaterne og vigtige politiske spørgsmål med forskellige støttegruppers, kandidaters og besøgendes synspunkter omkring de samme emner. Andre lignende sites var Grassroots.com og Politics1.com. Sitet Web, White & Blue havde en løbende daglig debat om emner som militærbudget og Napster.

De smalle skræddersyede politiske sites

En af de mest bemærkelsesværdige tendenser i forbindelse med valget, var antallet af sites, der var skræddersyet til specifikke samfundsgrupper i USA, som for eksempel sorte og kvinder. Der er normalt ikke mange vælgere, der stemmer udelukkende på baggrund af en kandidats holdninger til kvindespørgsmål. Der var dog mulighed for at se, hvorledes lokale og nationale politikere forholder sig til køns-relaterede spørgsmål.

Fænomenet med specielt fokuserede sites begyndte da Women.com, Womensnews.com og den latinamerikanske spansksprogede Terra.com og Planetout.com, samt politicallyblack.com fik retten til at dække valget. På Women.com's valgsite kunne vælgere finde svar fra guvernør George W. Bush og Vice Præsident Al Gore om hvordan deres politik, ville påvirke kvinders situation i USA. På sitet var der forskellige quizzer, hvor besøgende kunne sammenligne deres egne synspunkter omkring kontroversielle politiske spørgsmål, som abort og sundhedsområdet, med kandidaternes holdninger på området. På den spansksprogede Terra.com var der en historisk gennemgang af, hvordan den latinamerikanske samfundsgruppe havde stemt igennem tiderne.

Stemme bytning på Internettet

I forbindelse med valgkampen dukkede der sites op, hvor vælgere i forskellige stater kunne bytte stemmer. Det drejede sig blandt andet om Voteswap2000.com, voteexchange.org og NadeTrader.

Disse sites havde til formål at give Al Gore nok stemmer til at blive valgt og samtidig sikre at Ralph Nader, fra det grønne parti, kunne få statsstøtte i 2004. Ideen var at lade folk stemme på Gore i de stater, hvor han havde en chance for at vinde i forvejen, mens Ralph Naders stemmer skulle flyttes hen i de stater, hvor befolkningen typisk ville stemme på Bush.

Det vides ikke hvad disse sites har betydet for valgresultatet, men det understreger nogle områder, hvor Internettet er med til at påvirke demokratiet. Kandidaterne skaffer finansielle midler over Internettet samtidig med, at de annoncerer for dem selv på andre sites. Flere og flere vælgere finder information på Internettet. Hvis man ser på Internettets rolle i demokratiet, er det interessant at bemærke, hvordan vælgerne kommunikerer med hinanden på kompliceret vis, uden at gå i gennem de traditionelle medier eller politiske partier. I denne valgkamp opførte de sig som lovgivere, efter princippet - Hvis jeg gør det for dig, gør du noget andet for mig. Derved får vi begge det vi ønsker. Stemmebytningssitene dukkede op kort tid efter rapporter oplyste, at Nader ville kunne koste Gore valget. Der har været tvivl om, hvorvidt disse sites er lovlige eller ej. I flere tilfælde er de blevet lukket ned.

Internettets rolle i den demokratiske proces

Det er det første valg i historien, hvor Internettet har spillet en rolle. Online debatten er en naturlig videreudvikling af den debatproces, der begyndte for 40 år siden, i forbindelse med Nixon-Kennedys TV debatter. TV er stadig den vigtigste formidlingskanal for præsidentkandidaterne, men analytikere og valgforskere i USA ,er enige om, at Internettet generelt giver en mere omfattende dækning af kandidaternes synspunkter og valghistorie, i forhold til TV og aviser. Der er mulighed for at researche i kandidaternes forrige taler og valgløfter. Flere valgsites dukkede da også op med varsler om at de ville revolutionere demokratiets veje. Med tiden bliver det muligt at stemme over Internettet, i hvert fald arbejdes der på at registrere vælgere på Internettet. Spørgsmålet er, om valgsitene kan fastholde befolkningens interesse, nu hvor valget er overstået.

Præsidentkandidat George W. Bush investerede 57 millioner på Internettet, til det der blev det mest lige valg inden for de sidste 40 år. I de sidste to uger før valget sendte republikanerne 15 millioner e-mails ud til befolkningen for at overbevise vælgerne om at sætte deres kryds ved Bush. På blandt andet Financial Times og CNN kunne vælgere hele natten efter valget holde sig orienterede om valgresultatet der udeblev. Det bliver spændende at se, hvornår amerikanerne vil kunne gå til valg på nettet. Foreløbig har amerikanerne kunnet registrere sig online. I 1996 var der 37.000,der registrerede sig via sitet rockthevote.org og i år har over 160.000 registreret sig via dette site.

Mere fra MediaWatch

16 medarbejdere fratræder på Jyllands-Posten

Syv journalistiske medarbejdere forlader avisen, mens yderligere ni medarbejdere er blevet opsagt - herunder en redaktionel analysechef. Derudover lukker Jyllands-Posten for kommentarsporet på Facebook. (Opdateret)

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs